Bindslev Gl. Elværk er et af Danmarks få tilbageværende vandkraftværker, som stadig er i drift takket være frivillig arbejdskraft og velvillig bistand fra mange sider.

Indtil foråret 2023 forlød det således: "Værket er beliggende vest for Bindslev by i et særdeles naturskønt område omkring Uggerby Å, der på dette sted har en slyngning, der gjorde det muligt at placere en dæmning, således at tilstrækkelig faldhøjde kunne opnås. For at sikre fiskenes passage er dæmningen forsynet med en fisketrappe, som betegnes som Danmarks smukkeste. En legeplads for børn og gode muligheder for at nyde den medbragte kaffe gør Bindslev Gl. Elværk til et ideelt udflugtsmål for hele familien."

 

Men nu har entreprenørmaskiner omdannet den smukke natur, fisketrappen, legeplads og opholdsområder til en stenørken for at opfylde EU's vandplaner, der ikke tillader en opstemning i åløb. Forhåbentlig vil ny beplantning m.v. bringe området op til den skønhed og rekreative værdi, som det tidligere havde, således at Bindslev Gl. Elværk igen kan blive et godt eksempel på dansk industrihistorie og natur i skøn forening.

 

 

Hent turistfolder for Bindslev Gl. Elværk:

       

 

 

Nyt om fisketrappesagen/vandplanprojektet november 2023

 

I foråret 2023 blev det ventede vandplansprojekt igangsat.

Det betyder for elværket, at den store turbine det meste at året vil komme til at stå stille - der er ikke vand nok undtaget når der er meget vand i åen.

Vandet ledes til værket i en 450 meter lang  kanal langs åen, hvor også kanoer sejler.

For at fastholde det kulturhistoriske og kunne forblive elværk i drift har værket  fået tilsagn om en lille turbine, som bør kunne lave det strøm værket selv skal bruge til opvarmning mm.

November 2023 er arbejdet nået så langt, at de store entreprenørmaskiner har forladt området. Der mangler endnu en del arbejde med beplantning, stier og broer m.v.

Klik på billedet  for at se de nyeste billeder af projektet:

  © Hans Ole Høst



Elværkets historie fortalt i lysbilleder

Klik på billedet for den ønskede tidsperiode for at se en lysbilledpræsentation i 

    PowerPoint format.

           


Klik på billedet for den ønskede tidsperiode for at se en lysbilledpræsentation i  

      mp4 format.

           



 

Elværkets 100 års jubilæum

Klik på billederne for fuld opløsning

Elværkets 100 års jubilæum lørdag den 18. august 2018 blev en kæmpe succes. Det store besøgstal vidner om den støtte og interesse, der samler sig om det gamle værk. Tusind tak til alle, der deltog og mødte op.

I anledning af jubilæet har elværket oprettet en gavekonto til markering af 100-års jubilæet. Skulle du have lyst til at medvirke ved sponsorering af en varig, udendørs udsmykning med en symbolik inspireret af elektricitet, elektricitetens produktion og anvendelse samt åens betydning gennem 100 år, kan du benytte Jyske Bank –konto nr. 7364 120009-9.

 

 

 

Elværkets nuværende drift

Elværket drives som en selvejende institution hvor alle indtægter fra diverse bidrag, gaver, salg af elektricitet m.v. går til værkets vedligeholdelse.

Efter den seneste store renovering blev værket genindviet og idriftsat i 2004.  Kun den største af værkets to turbiner anvendes.  Normalt kører værket i automatisk drift styret af en computer, der konstant overvåger vandstanden og regulerer effekten, således at vandstanden ikke kommer under et niveau, der stadig sikrer tilstrækkelig vandføring over fisketrappen.  Computeren nedregulerer automatisk til en lavere effekt om natten for yderligere at forøge vandføringen over fisketrappen. Driften kan overvåges og styres via internettet.

Værket producerer jævnstrøm, der konverteres til 3-faset vekselstrøm i en statisk inverter placeret ca. 200 m fra værket. Vekselspændingen transformeres op og afleveres til 10kV nettet. Værkets øjeblikkelige ydelse er  kW      Se mere under punktet "Teknik".

 

 

 

Historiske billeder

Den nye hjemmeside "arkiv.dk" bringer materiale fra mere end 500 danske arkiver. Gennem hjemmesiden blev vi opmærksom på, at et af arkiverne, nemlig Historisk Arkiv Hjørring, Vendsyssel Historiske Museum, havde nogle interessante billeder fra elværkets tidlige år. Vi har fået tilladelse til at vise billederne, klik her

     

 

 

 

Produktionstal for 2020 og 2021

Bindslev Gl. Elværks produktion blev i 2020 på 341.323 kWh. I 2021 har produktionen andraget 289.336 kWh.  Efter genstarten af værket ved årsskiftet 2003/2004  er der nu produceret i 18 år og den samlede produktion i denne periode beløber sig til 5.449.660 kWh.

 

 

 


Projekt for elværket 1979/80

I 1979/80 blev Bindslev Gl. Elværk brugt i forbindelse med et afgangsprojekt fra Århus Arkitektskole. I forbindelse med dette arbejde blev der også udarbejdet et projektforslag til indretning af arbejdende museum i elværket og kunstnerbolig med atelier i elværkets bolig.  Se mere om forslaget her  

 

 

 

 

Smuk vinterdag 5. januar 2015

Det var et ualmindeligt dejligt vejr ved elværket mandag den 5. januar 2015. Udover at nyde den skønne natur kunne man se de tydelige spor efter uvejret i oktober, hvor den voldsomme vandstrøm i Uggerby Å flyttede rundt på sand og jord. Der blev gnavet af nogle steder og lagt til andre. Intertessant er det, at der nu er kommet en "sandstrand" ved elværket.

Blikstille vand

Sandstrand

Sandbanke aflejret til højre for elværket

 

 

Oversvømmelse Oktober 2014

Bindslev Gl. Elværk  blev hårdt påvirket af det voldsomme regnvejr natten mellem den 15. og den 16. oktober, hvor der faldt mellem 100 og 150 mm regn i Vendsyssel.

Vandstanden og vandstrømmen i Uggerby Å steg voldsomt og i en periode var der frygt for, at den gamle elværksbygning ikke kunne modstå presset. Ligeledes var fisketrappen og broen over dæmningen i fare for at blive skyllet væk. Ved en akut redningsindsats fra elværkets personale og beredskabet i Hjørring lykkedes det imidlertid at undgå katastrofen.

16. oktober

17. oktober

Efter 15 dages stilstand og efter omfattende arbejder med at udtørre og reparere dynamoer, riste og ristemotorer, vandstandsmålere, computer m.v. lykkedes det den 30. oktober at genoptage produktionen. Herefter venter et stort arbejde med at udbedre de øvrige skader på installationer, bygning og omgivelser.

Se mere om oversvømmelsen på siden: Omgivelser

 

Historisk båndoptagelse om Bindslev Gl. Elværks redning

Nordjyllands Radio lavede omkring 2003 et program om Bindslev Gl. Elværk, der indgik i programserien "Mere mellem ørerne", der blev sendt hver dag kl. 9:10 - 10:00.

I programmet fortæller formand Arne Povlsen, elektriker Poul Dalsgaard og "maskimekaniker" Lars Kærsgaard om det renoveringsarbejde, de frivillige entusiaster havde iværksat for at redde elværket fra undergang. Det var dette arbejde, der førte frem til, at værket kunne genoptage elproduktionen og indvies for 3. gang i dets historie i 2004 og nu 10 år senere stadig er i god stand og stabil drift.

Det er lykkedes at finde en båndoptagelse af programmet, der kan høres her ledsaget af billeder, der bl.a. viser, hvor alvorlig nedbrydningen var. Klik på billedet:

 

 

Dæmning forstærkes

Hvor åen svinger lige før elværkets vandindtag, har der været et betydeligt slid på dæmningen, der adskiller værkets for og bagside. For at undgå skader er der ultimo 2013 udlagt en stor mængde sten, som forhåbentlig kan standse nedbrydningen:

Arbejdet fik uhyggelig aktualitet den 7. november, da dæmningen ved Brande Elværk brød sammen med katastrofalt resultat.  Til al held skete der ingen personskade.

I foråret 2014 er arbejdet fortsat med at forbedre forholdene for ophaling af kanoer og skrænten er op mod den sydlige P-plads er bragt i orden og tilsået med græs efter at stenudlægningen er afsluttet.

Foran stemmeværket er der etableret gangbro med elefantriste ud over vandet og det er hensigten, at denne gangbro skal forlænges, således at det er muligt at gå "på vandet" fra nordsiden til sydsiden af stemmeværket.  Tilføjelse 2017 : Gangbroen er etableret.

 

 

 

 

Reparation af turbine i 2013

Elværkets aktive turbine, turbine 2, stod stille fra medio juli til medio september måned på grund af reparation af hovedlejet samt nogle af ledeskovlene, der havde udvikler revner.

Produktionen blev - med lidt forsinkelse - genoptaget den 17. september 2013.

   

Se video af reparationen på Youtube

 

Historien om Niels Hjort

  

Læs Historien om Niels Hjort skrevet af Helge Uhrskov Skrubbeltrang, hvis familie på flere måder har haft forbindelse med Niels Hjort. Helge Skrubbeltrangs forældre overtog "Skrubbeltrang" fra Niels Hjort, der fortsat kunne bo på gården og udleve sit otium til glæde for begge parter.

Der er almindelig enighed om, at Niels Hjort i særlig grad har bidraget til, at det lykkedes for Bindslev at få et vanddrevet elektricitetsværk. Poul Krabbe har tidligere beskrevet Niels Hjorts indsats, se længere nede på siden.

 

 

Erindringsglimt fra 1950'erne

    

Læs historiker Torben Ejlersens hyggelige beretning om livet på og omkring Bindslev Gl. Elværk i 50'erne her.

 

 

 

Et gensyn med Bindslev Gl. Elværk efter 31 år


Se billedet i stor størrelse ved at klikke her

I en periode i 1979/80 var en ung arkitektstuderende kvinde (nr. 2 på billedet ovenfor) fra Arkitektskolen i Århus travlt optaget med sit  projekt på det gamle elværk: "Kort afgangsopgave vinter 1979/80".

Arbejdet omfattede bl.a. en stor mængde opmålinger, registreringer, tegning og beskrivelser af værkets og bestyrerboligens dimensioner, vedligeholdelsestilstand og byggestil m.m. Se tegninger her.


Annette Heden på besøg ved elværket i 2011

 

Samtidig var nogle håndværkere i gang med en renovering af elværksbygningen, bl.a. blev taget udskiftet. En ufravigelig del af et sådant arbejde er afholdelse af et rejsegilde med pølser og øl m.v.  Billedet ovenfor er sandsynligvis fra efteråret 1979, idet der er blade på træerne i baggrunden.

Efter sin eksamen i 1980 tog hun til England, hvor hun har opholdt sig siden og arbejdet som arkitekt. Søndag den 10. juli 2011 havde hun lejlighed til at gense det gamle elværk.

 

 

 

 

Milepæle i Bindslev Gl. Elværks historie

 

 

1913       På et landbomøde i Sindal opstod tanken om et elværk

1916       26 fremsynede mænd opretter et andelsselskab i Bindslev

1917       Dieselmotordrevet værk med 47 andelshavere  tages i brug, men det var svært at skaffe olie

1917       Mislykket forsøg med vindmotor og  supplement fra teglværkets dampmaskine

1918       Nyt værk med en turbine (Mahler 34 hk, turbine I)  med åen som kraftkilde tages i brug

1919(?)  Endnu en turbine  (Mahler 65 hk, turbine II) tages i brug

1920(?)  Lejlighed til værkfører indrettes over turbinerne

1924       Ny bolig  opføres til værkfører adskilt fra værket

1926       Forhandlinger med Hjørring Elektricitetsværk om hjælpekraft derfra

1929       Nyt stigbordsanlæg af jern under tag anskaffes

1930       Jernbro over dæmningen erstatter gammel træbro

1933       Det vedtages at udbygge med et ensretteranlæg,, således at der kan modtages hjælpekraft fra Hjørring

1934      Tilbygningen med ensretteranlæg  (100kW)  tages i brug

1938      Udligningsmaskine med automatisk start installeres

1943      Turbine I udskiftes til 105 hk turbine fra De Smithske

1947      Ny turbine på 139 hk fra De Smithske anskaffes  til erstatning for turbine II. Oplysningen fremgår af regnskabet fra 1947. Det vides ikke med sikkerhed, men det formodes, at de gamle turbiner sælges som skrot.

1950      Ny dynamo (Thrige)  og gearkasse (F.L.S.) for den store turbine installeres

1968      Turbinerne standses og værket lukkes

1980      Bygningen renoveres bl.a. med nyt tag og den store turbine (turbine II) startes igen og leverer strøm til varmeværkets ”dyppekoger”. Værket indvies for 2. gang den 6. november 1980

1990      Værkets kontrakt med varmeværket udløber og  producerer derefter kun varme til boligen

1997       Værket standses

1999      En gruppe frivillige entusiaster påbegynder renovering af Bindslev Gl. Elværk

2004      Elproduktionen på Bindslev Gl. Elværk genoptages den 22. december 2003 fra den store turbine og via en inverter produceres til offentligt net. Elværket indvies for 3. gang den 19. juni 2004

Bygningsfaser
1918

Begyndelsen er en lille enetages bygning med kun en turbine. (Bygningens form skal her opfattes symbolsk, da det ikke vides hvilken tagform den har haft).

1920

Anlæget er blevet udvidet, så der er plads til endnu en turbine, og bestyreren, der tidligere også var teglværksbestyrer og boede i byen, har fået lejlighed over maskinrummet.

1924

På grund af støjen fra maskinrummet er der opført en ny bestyrerbolig, og ligeledes er der etableret en forbindelsesgang mellem bolig og elværk, så bestyreren kan gå indendørs, når han om natten skal se til maskineriet.

1934

Da det bliver nødvendigt med hjælpekraft udvides elværket mod nord, så der skabes plads til transformatorer og ensretteranlæg.

Ca. 1956

Forbindelsesgangen, der var af træ, nedrives og genopføres i mursten og samtidig bygges "hejsetårnet", så det bliver lettere at få maskineri ind og ud af maskinrummet.

 

Ca. 1970

Boligen udvides med et badeværelse og en entre og taget ændres på denne del af forbindelsesgangen.

 

(Fra Annette Hedens rapport, se nedenfor)

 

 

Den 3. indvielse i Bindslev Gl. Elværks historie

       Det var en smuk solskinsdag den 19. juni 2004 hvor Bindslev Gl. Elværk blev indviet for 3. gang i dets historie efter en omfattende renovering af turbine, dynamo, stemmeværk m.v.

 Som det fremgår af billederne var der mange besøgende og der blev holdt taler af bl.a. borgerforeningsformand  Willy Knudsborg og dyrlæge Poul Krabbe.

Knudsborgs tale ved 3. indvielse den 19. juni 2004 

Se billeder fra Bindslev Gl. Elværk 3. indvielse

 

 

Åbent hus den 4.august 2005

"Det må der være andre, der kan gøre. For jeg ved ikke nok, jeg har heller ikke så mange kræfter - eller tid. Og så griner de bare ad mig, hvis jeg prøver. Derfor er der så meget, der aldrig bliver gjort. Sådan har det altid været.

Men så sker det sommetider at en eller anden siger. Jamen hvis ingen af de andre tør, så må jeg jo prøve det. Engang var der nogen som hele tiden gik ind i Danmark og stjal  vores dyr og brændte kornet af. Det gjorde de den ene gang efter den anden. Og alle sagde: "Det kan vi bare ikke gøre noget ved." Men så var der en dronning der hed Thyra. En dag sagde hun: Nu, kan det være nok." Så byggede hun en vold og enhver der ville ind og stjæle køer eller korn, fik et gok i nødden hvis de prøvede at kravle over volden. Så var det slut med det.

 En anden gang var der en, der rejste rundt i landet og stjal og slog folk, også de fattige. Kongen skulle selvfølgelig have jaget ham ud, men hans generaler havde så travlt med at pynte sig og gå til parade, at det kom der ikke noget ud af.

Så var der en mand, der hed Niels Ebbesen, han havde ingen geværer eller soldater, men en nat red han sammen med sine karle og naboer til Randers. Den onde karl hed den kullede greve og han fik så mange gok i nødden at han blev båret hjem i en sæk.

Så var der en anden gang at Danmark havde tabt så meget af landet, at vi ikke havde plads til at dyrke kornet. Det var helt galt, for nu kunne folk ikke få mad og de sultede allesammen. Men vi havde så mange heder, det er de steder, hvor der kun gror lyng. Men så var der en mand, der hed Enrico Dalgas, han fandt på at lave heden om, så der kunne gro korn på dem. Og nu kan det nok være, der kom mad på bordet. Og folk holdt op med at sulte, i hvert fald lige så meget som før.

Se den slags mennesker som Thyra og Niels Ebbesen og Enrico Dalgas har også en gang sagt: "Det må der være andre, der kan gøre" Men så opdagede de, at det var der ikke og så gjorde de det selv. Den slags mennesker kalder man helte. Mange byer har en helt, en admiral eller en oprører eller en stor maler eller digter eller en som som har tegnet store bygninger. Men sådan en har vi jo ikke i Bindslev. ? Jo vist har vi det. Vi har en helt som hedder Niels Hjorth.

Se for hundred år siden, så var der så forfærdelig mørkt her I Bindslev. Bare nogle få stearinlys og gløderne fra komfuret. Og når der er megen mørke, så er der også megen fattigdom og frygt, for så kan man kun arbejde når det er lyst og om aftenen kan man ikke engang læse eller spille ludo. Men for at få lys skulle vi have et elværk og for at få et elværk ved åen, skal man kunne grave ude i åen, og for at kunne grave ude i åen skal man lave en dæmning. Det var der andre der havde prøvet at lave, men det gik galt hver gang og til sidst sagde alle, at det ikke kunne lade sig gøre. Men så sagde Niels Hjorth :Nu, kan det være nok!". Det gjorde han så og derfor er han en helt, den største i Bindslev. Jeg ville ønske at nogen fortalte om ham i skolen, for det kan være godt at have en at se op til, og det er godt at vide at vist kan det nytte, når bare man tror på sig selv.

De fleste større byer har gader, der er opkaldt efter deres helte. De har vi ikke i Bindslev, men hvis nu nogen af Jer vil som jeg vil, så går vi til byrådet, inden Hjørring skal bestemme det hele, og siger at vi har en plads der hedder Hotel Pladsen, det er der 731 andre byer der har. Men vores plads foran hotellet skal hedde. Niels Hjorth hans  plads.
For han gjorde vand til lys."

Tale holdt af dyrlæge Poul Krabbe ved indvielsen af Hjorts Bænk i forbindelse med åbent hus arrangement den 4. august 2005. Ikke blot Niels Hjort, men også Poul Krabbe selv og forhenværende halinspektør Thorkild Sørensen fortjener stor anerkendelse for deres utrættelige arbejde for at redde Bindslev Gl. Elværk fra undergangen og derved muliggjort, at værket har den status, det har i dag.
 

Se billeder fra åbent hus arrangement  

Læs Poul Krabbes beretning om Niels Hjort "Han gjorde vand til lys"

 


Et udsnit af elværkets medarbejdere og støtter

Bagerst fra v.   Chr. og Bodil Lautrup, Ejvind Christensen, Arne Povlsen, Alex Sørensen, Esben Møller, Ole Nygaard Nielsen, Erik Christensen.  Forrest fra v.   Kristen Søndergård Andreassen, Preben Rytter, Anders Buhl, Lars Kærsgaard, Søren Heden.

 

 

Historiske dokumenter

Der findes en del skriftligt materiale om Bindslev Gl. Elværk  historie. En del af dette er overført til elektronisk format og gengives nedenfor.

     

Mogens fra TV2Nord besøgte Bindslev, se hele udsendelsen her

Nytårshilsen 2012

Scrapbog med diverse udklip, skrivelser, postkort m.v.

Se plan-, snit- og facadetegninger fra Annette Hedens rapport fra 1979/80

25 års jubilæumsskrift udgivet 1943 (Word format)     25 års jubilæumsskrift udgivet 1943 (HTML format)

Poul Krabbes artikel  1999 (Word format)    Poul Krabbes artikel 1999 (HTML format)

Regning 1920    Vedtægter 1919    Mahler turbiner    Tilbud 1949

Dæmning ca. 1920     Bag værket 1929     Å vest for bro 1929     Optimisme 1979     Pessimisme 1997

Gl. postkort         Regnskab 1947          Regnskab 1935