|
Bindslev Gl. Elværk er et af Danmarks få tilbageværende vandkraftværker som stadig er i drift takket være frivillig arbejdskraft og velvillig bistand fra mange sider. Værket er beliggende vest for Bindslev by i et særdeles naturskønt område omkring Uggerby Å, der på dette sted har en slyngning, der gjorde det muligt at placere en dæmning, således at tilstrækkelig faldhøjde kunne opnås. For at sikre fiskenes passage er dæmningen forsynet med en fisketrappe, som betegnes som Danmarks smukkeste.
En legeplads for børn og gode muligheder for at nyde den medbragte kaffe gør Bindslev Gl. Elværk til et ideelt udflugtsmål for hele familien.
Bindslev Gl. Elværk er et godt eksempel på dansk industrihistorie og natur i skøn forening.
Hent turistfolder for Bindslev Gl. Elværk:
|
|
Mogens besøgte Bindslev. |
|
En nytårshilsen fra Bindslev Gl. Elværk. Årsskiftet bruges ofte til at se tilbage, men ofte også til at se fremad - begge dele vil jeg prøve. For en ikke lokalkendt læser skal dog først fortælles, hvad navnet dækker over:
For Bindslev Gl. Elværk har 2011 været et år, som vil blive husket. Hjertet i elværket er naturligvis turbinen, den har kørt næsten konstant siden vi blev nettilsluttet i december 2003. At 2011 har været et år med megen nedbør, er ikke ukendt. For værket, som ”låner vandet” i få sekunder, har det betydet, at rekorden for elproduktion i hele værkets levetid er slået - 388.000 kWh er det blevet til. Og det til trods for, at værket kun har ”lånt” ca. 25% af den samlede vandmængde i åen. Selv om megen regn er ”vand på vores mølle”, håber vi dog for landmændene, at det var en enlig svale. Det turbinen gør - og særdeles i 2011 - er naturligvis at sikre en indtægt, som gør rettidig vedligeholdelse mulig, så vi på den måde kan leve op til vort mål om at bevare Bindslev Gl. Elværk for fremtiden. Fremtiden er der naturligvis ingen, der ved noget præcist om, men 2011 har været et år, hvor bl.a. fiskenes frie vandring har været på dagsordenen, i form af EU´s vandrammedirektiv, som den danske stat nu er ved at udmønte. Vandplanerne var i offentlig høring i foråret og mange - incl. kommunen i form af vore politikere - har været positivt på banen for at markere de negative konsekvenser for vort område, hvis det kun er fiskene, der skal tages hensyn til. Tverstedsøerne og Bindslev Gl. Elværk har specielt været i fokus som ”truede” steder. Heldigvis blev Bindslev Gl. Elværk og Tverstedsøerne sidst på året taget ud af planerne - indtil videre, så hvad der sker i fremtiden, er uvist. Men vi tror, at så længe flertallet i vores samfund synes værket skal bestå - så gør det. Uanset fisketrappe eller ej vil en spærring, som den vi har, være en begrænsning for fiskenes frie vandring - ingen tvivl om det - trods alt. Al menneskelig aktivitet giver begrænsninger for naturen! Bestyrerboligen, som findes ved sydenden af selve elværket, er udlejet til kunstmalerne Bodil og Christian Lautrup. Den har vi for to kolde vintre siden renoveret med nyt tag, isolering og nogle nye vinduer mm. Det gamle oliefyr, olietank og skorsten blev også fjernet, og i stedet fik vi en ny luft-til-vand-varmepumpe, som tager varmen fra luften. Stor har vores spænding været, da vi frygtede, at de to koldeste vintre i nyere tid skulle vise, at vi havde dummet os godt og grundigt, men heldigvis har det første hele driftsår vist en ganske pæn nedgang i energiforbruget - på trods af de kolde vintre - så det er også meget positivt for fremtiden. Faste udgifter er bare det værste. 2011 blev året, hvor vi igen fik sorte tal på bogen. Røde var de blevet pga. for mange uforudsete udgifter ved renovering af bestyrerboligen. At tallene igen er blevet sorte skyldes naturligvis turbinen, men også Værkets Venner, som er en lille eksklusiv skare, som trofast gennem årene har hjulpet os økonomisk, men også praktisk ved, at nogle af de lokale har hjulpet ved byens årlige harmonikatræf, incl. vort årlige åbent hus arrangement. Tak for indsats og bidrag også i 2011. Krumtappen i elværkets bevarelse må, som i mange andre foreninger, dog siges at være de frivillige, som i dagligdagen sørger for at værket kører, og derved sikrer den nødvendige indtægt. Alle arbejder frivilligt, trofast og ulønnet. Tak for indsatsen også i 2011. Helt ulønnet er de frivillige dog ikke, idet værket hvert år er vært ved en lille julefrokost - lækkert tilberedt af Bodil Lautrup - på billedet ses herfra værkets mest trofaste støtter.
Bagerst fra v. Chr. og Bodil Lautrup, Ejvind Christensen, Arne Povlsen, Alex Sørensen, Esben Møller, Ole Nygaard Nielsen, Erik Christensen. Forrest fra v. Kristen Søndergård Andreassen, Preben Rytter, Anders Buhl, Lars Kærsgaard, Søren Heden. 2011 blev så alt i alt et meget positivt år at se tilbage på, men en enkelt hændelse af den anden type, må klart være, at vi måtte sige farvel til Poul Krabbe, værkets formand indtil 1999. Han har om nogle æren for at have været med til at sikre værket mod totalt forfald efter at værket i 1968 blev taget ud af kommerciel drift. Æret være Poul Krabbes minde. Med disse ord vil værkets nuværende formand, Arne Povlsen, på vegne af Den Selvejende Institution Bindslev Gl. Elværk ønske alle et godt nytår og sige tak for alt i 2011. |
|
Produktionsrekord i 2011 Den megen nedbør i 2011 og fravær af større driftsforstyrrelser har betydet, at Bindslev Gl. Elværk har præsteret den største årsproduktion siden 2004, hvor værket genoptog driften efter den seneste store renovering. Årsproduktionen blev på 388.000 kWh
|
|
Elværkets nuværende drift Elværket drives som en selvejende institution hvor alle indtægter fra diverse bidrag, gaver, salg af elektricitet m.v. går til værkets vedligeholdelse. Efter den seneste store renovering blev værket genindviet og idriftsat i 2004. Kun den største af værkets to turbiner anvendes. Normalt kører værket i automatisk drift styret af en computer, der konstant overvåger vandstanden og regulerer effekten, således at vandstanden ikke kommer under et niveau, der stadig sikrer tilstrækkelig vandføring over fisketrappen. Computeren nedregulerer automatisk til en lavere effekt om natten for yderligere at forøge vandføringen over fisketrappen. Driften kan overvåges og styres via internettet. Værket producerer jævnstrøm, der konverteres til 3-faset vekselstrøm i en statisk inverter placeret ca. 200 m fra værket. Vekselspændingen transformeres op og afleveres til 10kV nettet. Se mere under punktet "Teknik".
|
|
Erindringsglimt fra 1950'erne
Læs historiker Torben Ejlersens hyggelige beretning om livet på og omkring Bindslev Gl. Elværk i 50'erne her. |
|
Milepæle i Bindslev Gl. Elværks historie
1913 På et landbomøde i Sindal opstod tanken om et elværk 1916 26 fremsynede mænd opretter et andelsselskab i Bindslev 1917 Dieselmotordrevet værk med 47 andelshavere tages i brug, men det var svært at skaffe olie 1917 Mislykket forsøg med vindmotor og supplement fra teglværkets dampmaskine 1918 Nyt værk med en turbine (Mahler 34 hk, turbine I) med åen som kraftkilde tages i brug 1919(?) Endnu en turbine (Mahler 65 hk, turbine II) tages i brug 1920(?) Lejlighed til værkfører indrettes over turbinerne 1924 Ny bolig opføres til værkfører adskilt fra værket 1926 Forhandlinger med Hjørring Elektricitetsværk om hjælpekraft derfra 1929 Nyt stigbordsanlæg af jern under tag anskaffes 1930 Jernbro over dæmningen erstatter gammel træbro 1933 Det vedtages at udbygge med et ensretteranlæg,, således at der kan modtages hjælpekraft fra Hjørring 1934 Tilbygningen med ensretteranlæg (100kW) tages i brug 1938 Udligningsmaskine med automatisk start installeres 1943 Turbine I udskiftes til 105 hk turbine fra De Smithske 1947 Ny turbine på 139 hk fra De Smithske anskaffes til erstatning for turbine II. Oplysningen fremgår af regnskabet fra 1947. Det vides ikke med sikkerhed, men det formodes, at de gamle turbiner sælges som skrot. 1950 Ny dynamo (Thrige) og gearkasse (F.L.S.) for den store turbine installeres 1968 Turbinerne standses og værket lukkes 1980 Bygningen renoveres bl.a. med nyt tag og den store turbine (turbine II) startes igen og leverer strøm til varmeværkets ”dyppekoger”. Værket indvies for 2. gang den 6. november 1980 1990 Værkets kontrakt med varmeværket udløber og producerer derefter kun varme til boligen 1997 Værket standses 1999 En gruppe frivillige entusiaster påbegynder renovering af Bindslev Gl. Elværk 2004 Elproduktionen på Bindslev Gl. Elværk genoptages den 22. december 2003 fra den store turbine og via en inverter produceres til offentligt net. Elværket indvies for 3. gang den 19. juni 2004
Bygningsfaser
|
|
Den 3. indvielse i Bindslev Gl. Elværks historie Det var en smuk solskinsdag den 19. juni 2004 hvor Bindslev Gl. Elværk blev indviet for 3. gang i dets historie efter en omfattende renovering af turbine, dynamo, stemmeværk m.v. Som det fremgår af billederne var der mange besøgende og der blev holdt taler af bl.a. borgerforeningsformand Willy Knudsborg og dyrlæge Poul Krabbe. Knudsborgs tale ved 3. indvielse den 19. juni 2004
|
|
Åbent hus den 4.august 2005 "Det må der være andre, der kan gøre. For jeg ved ikke nok, jeg har heller ikke så mange kræfter - eller tid. Og så griner de bare ad mig, hvis jeg prøver. Derfor er der så meget, der aldrig bliver gjort. Sådan har det altid været. Men så sker det sommetider at en eller anden siger. Jamen hvis ingen af de andre tør, så må jeg jo prøve det. Engang var der nogen som hele tiden gik ind i Danmark og stjal vores dyr og brændte kornet af. Det gjorde de den ene gang efter den anden. Og alle sagde: "Det kan vi bare ikke gøre noget ved." Men så var der en dronning der hed Thyra. En dag sagde hun: Nu, kan det være nok." Så byggede hun en vold og enhver der ville ind og stjæle køer eller korn, fik et gok i nødden hvis de prøvede at kravle over volden. Så var det slut med det. En anden gang var der en, der rejste rundt i landet og stjal og slog folk, også de fattige. Kongen skulle selvfølgelig have jaget ham ud, men hans generaler havde så travlt med at pynte sig og gå til parade, at det kom der ikke noget ud af. Så var der en mand, der hed Niels Ebbesen, han havde ingen geværer eller soldater, men en nat red han sammen med sine karle og naboer til Randers. Den onde karl hed den kullede greve og han fik så mange gok i nødden at han blev båret hjem i en sæk. Så var der en anden gang at Danmark havde tabt så meget af landet, at vi ikke havde plads til at dyrke kornet. Det var helt galt, for nu kunne folk ikke få mad og de sultede allesammen. Men vi havde så mange heder, det er de steder, hvor der kun gror lyng. Men så var der en mand, der hed Enrico Dalgas, han fandt på at lave heden om, så der kunne gro korn på dem. Og nu kan det nok være, der kom mad på bordet. Og folk holdt op med at sulte, i hvert fald lige så meget som før. Se den slags mennesker som Thyra og Niels Ebbesen og Enrico Dalgas har også en gang sagt: "Det må der være andre, der kan gøre" Men så opdagede de, at det var der ikke og så gjorde de det selv. Den slags mennesker kalder man helte. Mange byer har en helt, en admiral eller en oprører eller en stor maler eller digter eller en som som har tegnet store bygninger. Men sådan en har vi jo ikke i Bindslev. ? Jo vist har vi det. Vi har en helt som hedder Niels Hjorth. Se for hundred år siden, så var der så forfærdelig mørkt her I Bindslev. Bare nogle få stearinlys og gløderne fra komfuret. Og når der er megen mørke, så er der også megen fattigdom og frygt, for så kan man kun arbejde når det er lyst og om aftenen kan man ikke engang læse eller spille ludo. Men for at få lys skulle vi have et elværk og for at få et elværk ved åen, skal man kunne grave ude i åen, og for at kunne grave ude i åen skal man lave en dæmning. Det var der andre der havde prøvet at lave, men det gik galt hver gang og til sidst sagde alle, at det ikke kunne lade sig gøre. Men så sagde Niels Hjorth :Nu, kan det være nok!". Det gjorde han så og derfor er han en helt, den største i Bindslev. Jeg ville ønske at nogen fortalte om ham i skolen, for det kan være godt at have en at se op til, og det er godt at vide at vist kan det nytte, når bare man tror på sig selv. De fleste større byer har gader, der er opkaldt efter
deres helte. De har vi ikke i Bindslev, men hvis nu nogen af Jer vil som
jeg vil, så går vi til byrådet, inden Hjørring skal bestemme det hele, og
siger at vi har en plads der hedder Hotel Pladsen, det er der 731 andre
byer der har. Men vores plads foran hotellet skal hedde. Niels Hjorth hans
plads. Tale holdt af dyrlæge Poul Krabbe ved indvielsen af Hjorts
Bænk i forbindelse med åbent hus arrangement den 4. august 2005. Ikke blot
Niels Hjort, men også Poul Krabbe selv og forhenværende halinspektør
Thorkild Sørensen fortjener stor anerkendelse
for deres utrættelige arbejde for at redde Bindslev Gl.
Elværk fra undergangen og derved muliggjort, at værket har den status, det har i dag.
Se billeder fra åbent hus arrangement Læs Poul Krabbes beretning om Niels Hjort "Han gjorde vand til lys"
|
|
Historiske dokumenter Der findes en del skriftligt materiale om Bindslev Gl. Elværk historie. En del af dette er overført til elektronisk format og gengives nedenfor.
Scrapbog med diverse udklip, skrivelser, postkort m.v. Se plan-, snit- og facadetegninger fra Annette Hedens rapport fra 1979/80 25 års jubilæumsskrift udgivet 1943 (Word format) 25 års jubilæumsskrift udgivet 1943 (HTML format) Poul Krabbes artikel 1999 (Word format) Poul Krabbes artikel 1999 (HTML format) Regning 1920 Vedtægter 1919 Mahler turbiner Tilbud 1949 Dæmning ca. 1920 Bag værket 1929 Å vest for bro 1929 Optimisme 1979 Pessimisme 1997 Gl. postkort Regnskab 1947 Regnskab 1935
|
